Mængde og hastighed
Med en 100-siders automatisk dokumentføder(ADF), en scanningshastighed på 65 sider/min. eller 130 billeder/min. og kontinuerlig scanning med automatisk indfødning løser WorkForce DS-870 større opgaver både hurtigt og effektivt. Den er desuden udstyret med højhastigheds-USB 3.0 med TWAIN-, WIA- og ISIS-drivere til hurtig dataoverførsel, der samtidig giver forbedret kompatibilitet med dokumentstyringssystemer.
Effektiv dokumentbehandling
Med Epsons mest omfattende mediehåndtering fra 27 g/m2 til 413 g/m2 og scanningsfunktion til lange ark på op til 6.096 mm behøver brugerne ikke bekymre sig om variationer i de dokumenter, de skal scanne. Langsom tilstand reducerer dokumentfriktion, idet rullernes hastighed reduceres, hvilket gør det nemmere at scanne skrøbelige eller beskadigede dokumenter uden at øge filstørrelsen. Det aktive separationsrullesystem forhindrer dobbeltfødning og sikrer, at hvert eneste ark bliver scannet. Ydermere gør funktionen til at ignorere dokumenter efter registrering af dobbeltfødning (DFDS – Double Feed Detection Skip), at du kan scanne vanskelige medier, såsom konvolutter og dokumenter med post-its.
Software til billedforbedring og dokumentstyring
Epson Scan 2.0-softwaren gør det nemt at redigere billeder ved hjælp af funktioner som skævhedskorrektion og automatisk rotation, og Document Capture Pro er den brugervenlige løsning til registrering og lagring af elektroniske dokumenter med et enkelt tryk på en knap.