Innovativ printhovedteknologi

PrecisionCore repræsenterer et kvantespring inden for udskrivningsteknologi. Denne udskrivningschip med høj tæthed er udviklet til at levere øget hastighed og uforlignelig billedkvalitet. Den kan generere op til 40 millioner præcise punkter i sekundet med utroligt nøjagtig placering af blæk og færre forvrængninger og fejl.

Et paradigmeskifte for udskrivning

Med den imponerende kapacitet til skalering sideløbende med en uforlignelig billedkvalitet, hastighed og præcision udgør PrecisionCore-teknologien en fundamental ændring af den måde, vi bruger udskrivningsløsninger på.

MicroTFP-udskrivningschip

Kernen i PrecisionCore er PrecisionCore MicroTFP-udskrivningschippen. Udskrivningschippen er modulær og kan bruges i forskellige printhovedkonfigurationer.

Enestående hastighed og udskrivningskvalitet

MicroTFP PrecisionCore-udskrivningschippen er baseret på Thin-Film Piezo-teknik (TFP), som Epson har brugt i kommercielle storformatprintere, og giver markant forbedret grundlæggende ydeevne sammenlignet med almindelige Piezo-printhoveder. Dette inkluderer højere hastighed og mere præcis punktplacering. Thin-Film Piezo-aktuatorer, der fungerer som pumper, der affyrer små blækdråber, er kun 1 mikron i tykkelse og kan nøjagtigt kontrollere dråbeform og volumen med en hastighed på op til 50.000 gange i sekundet pr. dyse. Ved at øge længden på dysepladen fra 2,54 cm til 3,37 cm og derved også dyselinjens længde kan PrecisionCore-printhoveder desuden levere professionel udskrivningskvalitet med utroligt høj hastighed og uforlignelig billedkvalitet.

Udvidelse af potentialet

Modulære PrecisionCore-chips kan kombineres på forskellige måder, så der konstrueres forskellige printhoveder, lige fra printerhoveder i desktopserier til linjehoveder til industrielle presser. I takt med den fortsatte udvikling af PrecisionCore tegner der sig et billede af en varig platform for injektteknologi, og vi er kun lige begyndt at udnytte potentialet.

Vi udvikler fremtidens udskrivning med varmefri printteknologi

Når du skifter fra laserprintere til varmefri printere, bruger du mindre energi og reducerer udskrivningens miljøpåvirkning.