Sikker udskrivning i høj kvalitet med forbedret produktivitet
44-tommer SureColor SC-P8500D er det ideelle valg til plakatproduktion i store udskriftsmængder og kopibutikker, der tilbyder fotoudskrivning i storformat. Designet til brugere, der sætter pris på dynamisk billedkvalitet, lave driftsomkostninger, høje produktionshastigheder og nem printerhåndtering. Den kompakte SC-P8500D passer også perfekt ind i kommercielle miljøer med begrænset plads.
Nøglefunktioner
Øg produktiviteten med imponerende hastigheder og dobbeltrullefunktioner
SC-P8500D tilbyder imponerende udskrivningshastigheder til øget produktivitet. Dens 2,64" Precision Core Micro TFP-printhoved udskriver op til 18 m2/t. i fotokvalitet og muliggør automatisk skift mellem to forskellige medietyper eller -størrelser, og den valgfrie produktionsstabler giver mulighed for kontinuerlig, ubemandet udskrivning af to fulde ruller medier for at understøtte store produktionsmængder. Den automatiske opsamlingsspolefunktion i den øverste rulle muliggør højproduktiv rulle-til-rulle-udskrivning. Printerens nye, automatiske papirilægningssystem gør det nemt for selv uerfarne brugere at håndtere rullemedier. Det er også en fordel for utrænede brugere at ifylde enkeltark og plakatpapir forfra.
Placeres hvor som helst
Det moderne design og den kompakte størrelse på SC-P8500D gør den ideel til de fleste arbejdsmiljøer, især hvor pladsen er begrænset. Med det mindste pladsbehov i sin klasse kan printerens flade overflade bruges som prøvetryksbænk og -station, mens den flade bagside, front og sider betyder, at den kan installeres tæt mod vægge og skabe. Alt på SC-P8500D er tilgængeligt fra forsiden med dens intuitive interface og brugerdefinerbare 4,3” touchpanel, der giver en forenklet brugeroplevelse. Og med Wi-Fi-tilslutning kan SC-P8500D placeres overalt.
Beskyt følsomme billeder og dokumenter
Med sine forbedrede it- og sikkerhedsfunktioner til databeskyttelse af fortrolige billeder og dokumenter er SC-P8500D en meget sikker udskrivningsløsning til brug i kopibutikker og i detailmiljøer med fotoproduktion.