99 % siger, at Epsons projektorer har de mest levende farver1
Ingen sælger flere projektorer end Epson. Hvorfor? Fordi vores projektorer vækker indhold til live takket være lysstærke, levende og tydelige billeder selv i meget oplyste lokaler.
Epson projektorer gengiver lige stærkt output for hvidt lys og output for farvet lys (CLO), hvilket betyder, at de gengiver lysstærke, levende farver. De er endda op til tre gange mere lysstærke end konkurrerende DLP-projektorer med en chip1.
Få lysstærke, levende farver, uden at det koster en bondegård. Epson projektorer har lige højt output for hvidt og farvet lys, så dit indhold vil altid se godt ud, uden at der er behov for en kostbar projektor med meget høj lysstyrke. For at hjælpe dig til at spare endnu mere kan vores projektorer faktisk give dig underholdning i op til 15 år takket være en levetid for lampe og filter på op til 10.000 timer i strømsparetilstand2.
Hvorfor er CLO vigtigt?
Når farvelysstyrken er lavere, kan disse farver forekomme matte og udvaskede. Sagt enkelt kan matte farver få billedet som helhed til at fremstå livløst. De kan også gøre det svært at se detaljer og kan være utilstrækkelige, når det gælder om at holde interessen og opmærksomheden fanget. Dette behøver ikke være et problem i en mørklagt dagligstue, men det kan være et reelt problem i et klasselokale til en forelæsning eller på kontoret, når der vises en vigtig forretningspræsentation, især hvis du er i et lokale med dårlige mørklægningsmuligheder. Heldigvis viser Epsons 3LCD-projektorer tydelige billeder, selv uden at persiennerne er rullet ned.
A Epson B BenQ C Viewsonic D Acer E Optoma
Hvorfor tænke på CLO?
Oplev mere lysstærke billeder med livagtige farver
Du behøver ikke blot tage vores ord for det. I en blindtest sagde 8 ud af 10 personer, at vores projektor havde det mest lysstærke billede med de mest livagtige farver.
Se nemt, hvad der er på skærmen
Et mat billede betyder, at du ikke så nemt kan læse tekst eller skelne billederne på skærmen. Med et mere lysstærkt billede kan du nemt se det, der vises, og skelne detaljerne.
Hold omkostningerne nede
Du får et mere lysstærkt billede med mere livagtige farver, når du har et lige højt output for farvet og hvidt lys, så du behøver ikke købe en projektor med flere lumen.
Ingen afbrydelser
Epsons 3LCD-teknologi leverer et tydeligt billede, som ikke har den "regnbueeffekt", som kan påvirke nogle 1-chip DLP-projektorer.
Hjemmeunderholdning
Skab en imponerende, biograflignende oplevelse for venner og familie. Nyd film, spil, sportsbegivenheder og spektakulære oplevelser med lysstærke billeder og livagtige farver, selv i meget oplyste lokaler.
Erhverv
Afhold fantastiske præsentationer, som vil gøre vedvarende indtryk. Takket være klare hvidtoner og levende farver kan en Epson projektor sørge for, at dit hårde arbejde altid ser fantastisk ud.
Uddannelse
Lysstærke billeder fører til klarere og mere fængslende undervisning. Inspirer de studerende til at opnå de bedste resultater ved at skabe et farverigt, fascinerende læringsmiljø.
Lysstyrke alene kan ikke gøre de ægte farver, du ser i hverdagen, levende. Som en følge af denne filosofi er det kun Epsons 3LCD-teknologi, der kombinerer lysstyrke og ægte farver for at skabe levende, naturtro billeder. Det gør vi ved at sørge for, at det farvede lys, vores projektorer viser, er lige så lysstærkt som det hvide lys.
Hvor andre producenter tror, de kan forbedre billedkvaliteten blot ved at øge lysstyrken i deres projektorers output for hvidt lys, sørger Epson for, at vores projektorer har lige så lysstærkt output for farvet lys (CLO) som for hvidt lys. En høj lysstyrke alene sikrer ikke lysstærke, livagtige billeder, og en forholdsvis lav CLO kan resultere i matte og udvaskede billeder. Når farvelysstyrke svarer til lysstyrken for hvid i lumen, får du imidlertid livagtige, ægte farver, som for alvor vækker indholdet til live.
1 Farvelysstyrke (output for farvet lys) i den mest lysstærke tilstand målt af et eksternt laboratorie i overensstemmelse med IDMS 15.4. Farvelysstyrken vil variere afhængig af anvendelsesforhold. Epsons mest sælgende 3LCD-projektorer i forhold til de mest sælgende DLP-projektorer med 1 chip baseret på NPD-salgsdata for maj 2017 til april 2018.
2 Lampe- og filterlevetid på 10.000 timer i strømsparetilstand. Tallet er baseret på en typisk filmlængde på 105 minutter, når projektoren er i strømsparetilstand.
3 I august 2015 udførte Epson en blindtest mellem sin 3LCD-projektor, EH-TW5200, og konkurrerende DLP-projektorer med en chip: BenQ TH681+, Optoma HD26; Acer H6510BD og Viewsonic PJD7822HDL. De konkurrerende projektorer har samme opløsning som Epsons projektor (1080p-opløsning) (1920 x 1080), det samme oplyste niveau for lumen som Epsons projektor eller højere og et kontrastforhold på mindst 10.000:1.
Hver projektor var placeret i en almindelig trækasse, så dens identitet var skjult. Ledninger og fjernbetjeninger var skjult, og der blev ikke nævnt projektormærker eller modelnavne. Epson udvalgte et uafhængigt firma til at foretage en undersøgelse blandt 206 personer, som fik vist fire statiske billeder i et diasshow med alle projektorer indstillet til den mest lysstærke standardfarvetilstand, der blev fundet ved at teste med en luxmåler. Testdeltagerne blev bl.a. stillet spørgsmålet "Hvis du skulle vælge en af disse projektorer i dag, hvilken ville du da vælge at eje?" Testdeltagerne kunne angive deres foretrukne projektor eller vælge "ingen af disse", og 83 % valgte Epson.